For eller i mod stress-sygemelding?

Jeg støder ofte på spørgsmålet: skal man sygemelde eller ej, hvis en medarbejder bliver ramt af stress? Den offentlige debat bærer nærmest præg af et enten-eller spørgsmål, er du for eller i mod?

Grundlæggende afspejler dette en forståelse af stress som enten-eller. Har du stress eller ej? Skal du sygemeldes eller ej? Omend det for forståelsens skyld kan være dejligt med sådanne simplificeringer, bliver vi nødt til at stoppe disse enten-eller betragtninger. 

Stress skal forstås som noget, der optræder i forskellige grader (ofte illustreret ved en stresstrappe, trafiklys eller anden skalaform) og over kortere eller længere tid. 

Hvis man tillader debatten at rumme denne kompleksitet, ja, så giver det nærmest sig selv, at man ikke kan stille spørgsmålet om sygemelding som et enten-eller spørgsmål. 

En voldsom stressbelastning, der kun optræder meget kortvarig skal selvfølgelig ikke medføre en sygemelding – det kan alle være enige i. 

Omvendt vil et regulært stresskollaps, som følge af langvarig belastning, kræve en fuldtidssygemelding. Her er kuren ganske enkelt ro. Dem, der selv har oplevet eller været tæt på én, der har oplevet et kollaps, er ikke i tvivl; man får det ikke bedre af at skulle aktiveres, stille til møder på jobcentret eller gennemføre hyppige telefonsamtaler med arbejdspladsen – det forlænger tværtimod processen. 

Nuancerne, som debatten alt for sjældent levner plads til, er alle de tilfælde, der ligger midt imellem. Her er løsningerne lige så mangfoldige som antallet af medarbejdere. Nedsat arbejdstid, en kortere sygemelding på 1-3 uger med efterfølgende optrapning, en eller flere ugentlige hviledage, fuldtid på 37 timer kombineret med hjemmearbejdsdage eller dage på en stille fokus-arbejdsplads er bare nogle af buddene på mulige løsninger.  

Det vigtige ér:

• • at arbejdsopgaver og arbejdstid tilpasses og afstemmes
  • at der lægges en tydelig plan for hele forløbet, indtil medarbejderen igen er tilbage på fuld styrke 
  • at hele teamet informeres og inddrages, så presset ikke bliver skubbet videre
  • at medarbejderen får professionel hjælp

Det bedste udgangspunkt herfor beror på en professionel vurdering af stressbelastning og -faktorer, og det vil aldrig være en enten-eller vurdering.